Bambusviden

Bambustøj, som det populært kaldes, består af viskose udvundet af bambusfibre. Populariteten kan tilskrives viskosens blødhed, som virkelig er noget for sig. Ofte består tøjet af en komposition, hvor der indgår både bomuld og elastan, for at tilføre henholdsvis slidstyrke og stræk.
Det kan være svært at forklare, hvilken slags fiber, viskose er. Det er ikke en naturlig fiber som uld og bomuld, men det er heller ikke en syntetisk fiber, som polyester. For at komme fra plante til fiber ser processen således ud:

1: Når bambussen er fældet, skæres den op til flis-stykker og blødgøres i en kemisk proces.
2: Den opløste bambus presses gennem små dyser ned i et syrebad, hvorved der opstår lange tråde.

3: Herefter renses fibrene grundigt for at fjerne kemikalier.

4: Til sidst tørres de rensede fibre og kan herefter spindes til garner.

På alle de bambusviskoseprodukter vi fører hos Intimo finder du enten en FSC® eller en OCS-certificering. De certificeringer er din garanti for en ansvarlig og gennemsigtig produktionskæde. Viskosen i det tøj vi sælger er desuden fremstillet i et lukket kredsløb, hvor vand og kemikalier genbruges i det omfang det er muligt.

Bæredygtigt FSC®-certificeret tøj

En af de mest modstandsdygtige planter

Udover de mange egenskaber, som fibrene af bambusviskose indeholder, så er bambusplanten en af de mest modstandsdygtige planter, der findes. Den har et naturligt forsvar mod bakterier, som gør, at den kan vokse uden brug af farlige sprøjtegifte og pesticider. Desuden vokser bambussen uden behov for kunstvanding.

Bambusplanten er også særdeles ressourceeffektiv, idet den vokser ekstremt hurtigt – op til en meter om dagen. Den type bambus, der bruges til produkterne du finder hos Intimo, kan vokse sig helt op til 5 meter høje. Højden giver en effektiv udnyttelse af det benyttede jordareal, der bruges til dyrkningen.

Egenskaber ved bambuviskose

Som nævnt i toppen fremstilles viskosefibre af bambus ved en kemisk proces, hvori man nedbryder bambusstykkerne til en flydende masse, som forarbejdes igennem forskellige processer og til sidst bliver til fibre. Viskosefibre af bambus er runde, luftige og meget bløde.

Fibrene har en kantet struktur, som gør, at der naturligt bliver skabt luftlommer mellem fibrene. Disse luftlommer giver en isolerende og temperaturregulerende effekt i stoffet. De samme luftlommer mellem fibrene gør tilmed, at stoffet nemt kan absorbere og transportere fugt væk fra kroppen. Tekstil af bambusviskose kan absorbere tre til fire gange så meget fugt som bomuld, før det føles vådt.

På trods af dens mange gode funktionelle egenskaber, har viskose ofte været en meget udskældt fibertype. Det skyldes, at der i traditionel viskoseproduktion, bruges store mængder kemikalier – som oftest på en uansvarlig måde, hvor kemikalierne bare er blevet udledt i naturen. Derudover har forskning vist, at viskoseproduktion er medvirkende til, at gamle og truede skove i stigende grad finder vej i vores tøj. Viskosen bidrager samtidigt til udrydningen af truede træ- og plantearter, som ellers skulle have været med at stabilisere vores klima.

Bambus absorberer
Bæredygtigt bambus

Ansvarlig viskoseproduktion

Hos Intimo har vi den klare holdning, at viskose, som er produceret efter traditionelle metoder, ikke hører hjemme i tekstilproduktion. Viskosefiberen er dog særdeles efterspurgt p.g.a. de mange gode egenskaber, derfor finder du den også på vores hylder.

De brands vi fører som har produkter i bambusviskose har brugt flere år på at udvikle en værdi- og forsyningskæde, som er i stand til at levere viskosefibre, der er produceret i et lukket system. Det vil sige, at vand og kemikalier genbruges, og at ingen kemikalier bliver udledt i naturen. Derudover bliver viskosefibrene udelukkende udvundet af den hurtigvoksende bambusplante. Som tidligere nævnt har bambusplanten et naturligt forsvar mod bakterier, som gør, at den kan vokse uden brug af farlige sprøjtegifte og pesticider. Desuden vokser bambus uden behov for kunstvanding. 

Vi har som nævnt kun FSC® og OCS certificerede bambusviskose-produkter.

 

FSC®- og OCS certificeret bambusviskose

For at sikre, at den bambus vi bruger, ikke kommer fra en truet art, og at der ikke bliver dyrket rovdrift på bambussen, har vi formået at få FSC®-certificeret vores produkter af bambusviskose – som en af de første i verden. På den måde kan vi sikre, at der ikke bliver fældet mere bambus, en skoven selv kan nå at reproducere - dét er bæredygtigt.

Så hvis du, ligesom os, også syntes, at tøj af bambusviskose er helt fantastisk lækkert at have på, men samtidigt heller ikke mener, at man bør gå på kompromis med miljøet, så se efter vores FSC®- og OCS-mærke her på siden.

Vi bruger bambus

Udvalgte bambus produkter

Ingen produkter fundet