Vi vil gerne være en del af bedre løsning

Hos Intimo vil vi gerne være med til at skubbe tekstilproduktion i en retning, hvor vores miljæmæssige aftryk bliver så småt som muligt.

Hvordan forsøger vi at være det?

På nedenstående liste har vi forsøgt at opremse de tiltag vi gør for at opfordre til en ansvarlig tekstilhandel.

Så kunne du jo spørge - Hvorfor er alle produkter ikke certificerede og hvorfor overhovedet have ikke-økologiske varer på hylderne? Det er lidt ligesom i supermarkedet. Du får mulighed for at købe både de økologiske æg fra fritgående høns, men også det billigere alternativ. 
Vi ved godt at nogle gange er det også saldoen der afgør om man tager det valg man gerne ville eller det valg man bliver nødt til at tage i en hverdag med mange udgifter og prioriteringer. De færreste har råd til at være "gode" hele tiden.

Der er dog også andre parametre, der betyder noget for miljøet udover certificeringer og økologi. Hvor længe bruger du det tøj du køber? Er du del af en fast-fashion industri med dårlig kvalitet og kort levetid på produkterne? Så hvad kan du gøre som forbruger?


Kampen mod overforbruget starter ved dig

Mens vi nok skal gøre vores for at sælge varer der er produceret ansvarligt og indhente certificeringer, være med til at udvikle nye og bedre materialer, ja, så ligger en del af ansvaret efterfølgende faktisk hos dig som forbruger.

"De gode gamle dage"

Kigger vi tilbage i tiden, gik vi i vores tøj indtil det var slidt op. Det var i høj grad et spørgsmål om økonomi. I takt med levestandarden -  især i vesten - er steget, er købemønsteret også blevet radikalt ændret. Vi smider ud, længe før vores ting er slidt op og erstatter det med nye køb.

Modeindustrien stortrives med dette forbrugsmønster, mens miljøet mistrives pga. overforbruget og ressourcespildet. Tøjproduktion (også den økologisk certificerede) koster både vand og co2. Derfor er vi meget langt fra tanker om bæredygtighed, hvis tøj der ikke fejler noget kasseres og skiftes ud med nyt. 

Tilbage til de gamle købsvaner

Det giver mening - i et vist omfang - igen at tage de gamle forbrugsvaner op og bruge dit tøj så længe som muligt. For nemmere, at nå derhen kan du følge disse simple regler.

  1. Køb tøj i en kvalitet, hvor det er langtidsholdbart. 
  2. Køb genbrugstøj og vær med til at få det meste ud af det, som allerede er produceret.
  3. Køb tøj primært i basisfarver (Farver der ikke er gået af mode næste sæson).
  4. Overhold vaskeanvisninger, så du ikke risikerer tøj der krymper/mister pasform og må kasseres. 
  5. Brug evt. et koldvandtsvaskemiddel så du kan vaske ved lavere temperaturer. 
  6. Undgå om muligt altid tørretumbling, da det slider rigtig meget (og koster på dit elforbrug).

De 6 ovenstående punkter er blot noget af det du kan gøre for at medvirke til minimering af overforbrug og ressourcespild.

Ud over at få en lidt bedre samvittighed, vil det også vil give mening for din økonomi.

 

Tak fordi du læste med. Vi håber du har lyst til at være med på vores rejse.